Vælg venligst leveringssted

Valget af land/region kan påvirke diverse faktorer som pris, forsendelsesmuligheder og produkttilgængelighed.

Min kontaktperson
igus® ApS

Lysholt Alle 8

DK – 7100 Vejle

+45 86603373
+45 86603273
DK(DA)

Presse

Har du spørgsmål? Har du brug for materiale?
Aktuelle presseoplysninger og fotomateriale klar til udgivelse kan hentes her.
Vi vil naturligvis også gerne høre fra dig telefonisk, via e-mail eller fax!
 
PressekontaktVil du gerne tilføjes til vores presse-distributionsliste?

Pressemeddelelser efter område

Den internationale manus-pris 2017 for glidelejeanvendelser går i gang med 8. runde10-12-2016

Ansøgningsfristen til konkurrencen om spændende løsninger med polymerglidelejer vil blive offentliggjort på Motek i Stuttgart.

Endnu engang vil muligheden for at ansøge om den internationale manus-pris være åben for virksomheder og individuelle udviklere. Uanset om det er serieproduktion til industrien eller enkeltdele - alle kan ansøge med en anvendelse af et polymerglideleje. Vinderen vil blive kåret på Hannover Messe 2017 og præmien er på op til 5.000 euro.

Uanset om det er i vand, på land eller i luften - der er næsten ikke noget område, hvor polymerglidelejer ikke viser deres karakteristiske fordele. De sparer vægt i soldrevne fly, de beskytter mod korrosion i bølgeenergianlæg, de sikrer jævn kørsel på vej, og de er mere økonomiske og holdbare end sammenlignelige løsninger i metal. Den prestigefyldte manus-pris vil nu blive uddelt for ottende gang for at vise det fantastiske potentiale, som plastleje-teknologi har. Den fælles initiativ mellem igus, Institut for sammensatte materialer, Industrieanzeiger og det tekniske universitet i Köln hædrer anvendelser af plastglidelejer, der er kendetegnet ved teknisk dygtighed og økonomisk effektivitet samt udviklerens kreativitet. "Ordet 'manus' (lat. hånd) symboliserer drivkraften i lejeteknik til at søge nye veje," siger Gerhard Baus, autoriseret forhandler af glidelejer hos igus GmbH. Der var 467 deltagere fra 34 lande i den sidste manus-konkurrence i 2015. De viste hele det spændende udvalg af potentielle anvendelsesområder for plastglidelejer; fra prototype til anvendelse i serieproduktion. Sfæriske lejer i en styreløs cykel fra Italien, lineære lejer i en fransk maskine til kagedekoration eller glidelejer i en canadisk akvariumrengøringsrobot. Det blev et innovativt system til ørekirurgi fra Leibniz-universitetet i Hannover, der vandt den gyldne manus. Systemet bruges til at behandle døvhed i det indre øre og alvorligt høretab.

Prisuddelingen vil finde sted på Hannover Messe 2017
Den uafhængige jury vil vælge vinderne i februar 2017. Deltagere kan ansøge online frem til da med en kort beskrivelse samt billeder og videoer af deres anvendelse. Forudsætningen er, at der er bygget mindst én prototype af den præsenterede anvendelse. Uddelingen af manus-prisen vil finde sted på Hannover Messe 2017 i igus-standen. Konkurrencens vindere vil modtage en pengepræmie på op til 5.000 euro. Denne side www.manus-award.dk indeholder alle oplysninger, deltagelsesansøgninger fra tidligere år samt linket til den online registrering.