Ikke-destruktiv materialetestning: For at koble ultralydsbølger ind i materialet bruges et koblingsmiddel i konventionelle ultralydstestmetoder. En særlig apparatteknologi gør det muligt at undvære dette koblingsmiddel, hvilket betyder, at testning med såkaldt luftbåren ultralyd ikke kun er kontaktløs, men at nye materialer som f.eks. letvægtskonstruktionsmaterialer også kan testes.
Et af formålene med forskningsprojektet "IfUS" (finansieret af BMBF) var at udvikle en transportabel og fleksibel scanningsmaskine til test af plader og komplekse friformer med luftbåren ultralyd. Resultatet blev "PortUScan 460". Scanneren skulle være så fleksibel, lille, let og derfor mobil som muligt og samtidig maksimere scanningsområdet, så store eller tunge genstande kunne inspiceres uden for laboratoriet med en lille indsats. En vis robusthed af delene var påkrævet til mulige industrielle og udendørs anvendelser.
Alternative lejedesigns baseret på rullelejer, kugleskruer eller snekkegear i metal var normalt for massive og derfor for store og tunge, da de f.eks. var beregnet til fræseteknologi. Scannerens vægt ville være blevet for stor, og anvendelsesmulighederne ville være begrænsede.