Letvægts- og vedligeholdelsesfrie glidelejer i styretøjet på en prototype af en racerbil

• Hvad der var brug for: iglidur ® glideleje
• Krav: Der var brug for letvægtskomponenter, der fungerer særligt pålideligt og vedligeholdelsesfrit i racing, og som samtidig er økonomiske.
• Branche: Bilindustrien, racerløb
• Succes for kunden: iglidur® glidelejer med lave friktionsegenskaber bruges på forskellige steder i styresystemet, som pålideligt modstår kræfter uden for aksen og tryk; brugen af afstandsskiver reducerede sliddet på glidelejerne yderligere.

I Formula SAE-konkurrencen, som universiteter over hele verden deltager i, bygges der tekniske racerløsninger, som konkurrerer mod hinanden. Formula Seven, en lille virksomhed, der består af tidligere medlemmer af et hold i konkurrencen, kommercialiserer de mest succesfulde og effektive tekniske løsninger, der præsenteres i denne konkurrence.
En af de tekniske løsninger, der kom ud af konkurrencen, var et styretøj med et spiralformet tandhjul og en tandstang til en prototype af en ensædet racerbil. Som en del af Formula SAE var der flere krav, der skulle opfyldes, da komponenten blev skabt. For det første skulle hele styresystemet være særligt let for at holde racerbilens samlede vægt så lav som muligt og dermed give køretøjet mulighed for at være mere dynamisk. Materialerne skulle være særligt pålidelige, dvs. de skulle gøre det muligt for racerbilen at køre sikkert og korrekt på lang sigt, samtidig med at den blev udsat for de store belastninger i forbindelse med racerløb. Det er især vigtigt, at der kræves så lidt vedligeholdelsesarbejde som muligt. Og endelig skulle der findes en økonomisk løsning, hvorfor konceptet fokuserede på brugen af standardkomponenter.

Specifikationerne i styretøjet til racerbilen opfyldes af iglidur ® lejer på forskellige punkter. De bruges f.eks. til korrekt justering af tandstangen og muliggør aksial glidning med mindre rotation.
Der blev lagt særlig vægt på dimensioneringen af sædet og bearbejdningen af akslen, da der skal sikres tilstrækkelig låsefriktion for at forhindre sædet i at bryde ud. Bøsningerne skulle kalibreres omhyggeligt og overfladebehandles for at undgå glidefriktion og forhindre fastklemning. Det yderste gule par (fig. 1) skal absorbere de ikke-aksiale kræfter, der overføres af gaflerne, der er forbundet med styrestængerne, mens det inderste blå par skal modstå det tryk, der genereres mellem tandstangen og tandhjulet. Figur 2 viser yderligere to bøsninger, hvori tandhjulet er anbragt: I dette tilfælde bruges flangebøsninger (her farvet magenta), som gør det muligt for tandhjulet at rotere. Skiverne, som her er farvet grønne, er også nyttige og bruges som afstandsstykker for at forhindre slitage på de to magentafarvede bøsninger, som ellers ville komme i kontakt med tændernes skarpe kanter.