iglidur glidelejer - Temperaturer

Anvendelsestemperaturer
Den nedre anvendelsestemperatur er den temperatur, hvorunder materialet bliver så stift og hårdt, at det er for skørt til normale anvendelser. Den øvre, kontinuerlige anvendelsestemperatur er den temperatur, som materialet kan tåle over en længere periode, uden at specifikationerne ændrer sig væsentligt.
Den øvre, kortvarige anvendelsestemperatur er den temperatur, hvorover materialet bliver så blødt, at det kun kan modstå meget lave eksterne belastninger.

I denne sammenhæng betyder "kortvarig" en periode på nogle få minutter. Hvis glidelejerne bevæges aksialt, eller kræfterne kan have en aksial effekt på lejet, er der risiko for, at lejet bevæger sig ud af hullet endnu tidligere. I disse tilfælde skal lejebøsningerne sikres specielt ud over at blive presset ind.

Tabel 01 viser den temperaturgrænse, over hvilken glidelejerne skal sikres i hullet, selv ved lave aksiale kræfter. Jo større kræfterne er, jo mere sandsynligt er det, at en sådan sikring bør overvejes.

Temperatur og belastning
diagram. 02 og 03 viser det maksimale anbefalede overfladetryk [p] for iglidur® lejerne over temperaturen. Denne værdi falder løbende, når temperaturen stiger.
Ved brug af glidelejer skal man være opmærksom på, at lejetemperaturen kan være højere end omgivelsestemperaturen på grund af friktion.

Termisk udvidelseskoefficient
Den termiske lineære udvidelse af polymerer er omkring 10 til 20 gange højere end for metaller. I modsætning til metaller er den heller ikke lineær for plast. Den termiske udvidelseskoefficient for iglidur® lejer er en vigtig årsag til den nødvendige lejeafstand. Inden for grænserne af de respektive tilsigtede anvendelsestemperaturer er der ingen fastklemning af akslen i lejet. Udvidelseskoefficienterne for iglidur® lejerne blev undersøgt for vigtige temperaturområder og er specificeret i materialeskemaet i de enkelte kapitler.