Københavns Havn har tre terminaler til krydstogtskibe: Oceankaj, Langelinje og Nordre Toldbod. Som en del af et omfattende byggeprojekt skulle Oceankaj- og Langelinje-kajerne udstyres med flere landstrømsanlæg for at kunne forsyne krydstogtskibe med strøm på en fleksibel og hurtig måde, efter at de har lagt til kaj. Københavns Havn bidrager også til, at færre og færre skibe kører med dieselgeneratorer ved kaj og udleder CO2 i miljøet.
Men det skulle ikke forblive en simpel statisk landstrømsløsning. De ansvarlige var på udkig efter et fleksibelt system, hvor forbindelsen skulle flyttes uafhængigt af krydstogtskibet - præcis der, hvor der er brug for elektricitet.
I alt skulle flere kajpladser på kajen dækkes direkte med et mobilt system. To gange 300 meter langs Langelinje-terminalen og tre strækninger langs Oceankaj-terminalen med længder på 320, 328 og 360 meter. Til dette formål søgte man robuste energikæder, der permanent kunne bære de høje kabelvægte.
Andre krav til systemet var enkel og hurtig betjening, hurtig behandling med lang levetid og pålidelighed samt et så kompakt installationsdesign som muligt. Da havnepersonale og turister bevæger sig rundt på kajen, måtte der ikke ligge kabler og flyde.
Endelig bør transportkøretøjerne også udstyres med energikæder og kabler. Cruise Connection Machines (CCM'er) er kompakte køretøjer med teleskoparme, som transporterer strømkablerne til tilslutningspunkterne på krydstogtskibet i flere meters højde.